Vi anvender cookies. Ved at forsætte accepterer du vores cookies.

  Yderligere oplysninger   Jeg accepterer

Forsalg. Høst 2024-25
Aceite de las Valdesas

Hvor meget olie producerer et oliventræ?

I vores tilfælde, og med de data vi har fra de sidste 10 år, er mængden af ​​olie produceret af et oliventræ omkring 5 til 10 liter.

Så når du bevæger dig gennem et landskab af olivenlunde, kan du allerede få en idé om, at hvert oliventræ i gennemsnit producerer halvanden af ​​de typiske 5-litersflasker, der ses i butikkerne.

 

Hvad afhænger mængden af ​​olie produceret af et oliventræ af?

Et oliventræ producerer mere eller mindre olie baseret på følgende parametre:

  • alder og størrelse på trækrone
  • om oliventræet plejes med eller uden kunstvanding
  • vejrforhold i løbet af året
  • udsving i høst
  • agronomisk pleje: gødning, behandlinger og beskæring

Lad os gå lidt mere i detaljer.

Alder og størrelse på oliventræets krone (for eksempel i traditionelle eller intensive olivenlunde)

Når et oliventræ plantes, begynder det ikke at producere oliven med det samme. Olivenfrøplanter har normalt en højde på en meter, når de købes i planteskolen, lige nok til at de kan sættes på en pæl, og der kan sættes en beskytter på for at forhindre kaniner i at gnave af stammen.

Denne plante producerer naturligvis ikke oliven endnu. Der går 4-5 år, før planten er klar til at producere oliven. Selvom det i disse år er uden økonomisk gevinst, indsamles olivenene, da det ville bremse væksten, hvis de efterlades på træet.

Man tilstræber i disse tidlige år, at stammen når en højde på mindst 1 meter, der er fri for grene, så den i fremtiden kan tilgås med en vibrerende klemme til høst, og at der samtidig skabes tre hovedgrene, hvorfra oliventræets krone udvikles.

Et oliventræ i traditionelle eller intensive omgivelser kan nå sit maksimale produktionsniveau mellem 15 og 20 år afhængigt af tilgængeligheden af vand, fravær af sygdomme og hård frost samt korrekt og tilstrækkelig gødning.

Med hensyn til størrelsen på oliventræets krone er den begrænset af den ledige plads i forhold til planteafstanden.

I traditionelle olivenlunde, med en tæthed på mindre end 200 træer pr. hektar, er oliventræerne mere spredte og normalt større, og derfor stiger mængden af ​​olie, som hvert oliventræ kan generere sammenlignet med intensive eller superintensive olivenlunde.

I disse traditionelle olivenlunde var eller er den begrænsende faktor ikke plads, men tilgængeligheden af ​​vand, især i tørre områder, der ikke kunstvandes.

I intensive olivenlunde, med tætheder mellem 300 og 400 træer pr. hektar, er udviklingen af ​​trækroner begrænset af de tilstødende oliventræer, så mængden af ​​produceret olie pr. træ er mindre end for et traditionelt dyrket oliventræ.

Et andet emne er produktion af ​​olie pr. hektar. I alle tilfælde har intensive olivenlunde en tendens til at producere mere olie end traditionelle.

 

Oliventræer med eller uden kunstvanding

Selvom olivenlunden traditionelt har været dyrket uden kunstvanding, og olivenlunden producerer frugt under forhold uden overdreven tørke, giver vanding af en olivenlund en stigning i mængden af ​​olie, som et oliventræ genererer.

For at maksimere virkningen af kunstvanding på høsten på traditionel vis, har man overvejet at lade kunstvanding erstatte manglende forårs- og efterårsregn i tørre år, og forlænge regntiden de år regnen ellers falder tilstrækkeligt. Det vil sige forlænge foråret til maj og juni.

Forlængelse af regntiden i efteråret ville ikke have stor effekt, fordi det er høstsæson og kunne virke mod hensigten. Dette skyldes, at modningen af olivenen begynder i oktober, hvor frugten skifter farve fra grøn til lilla. Når denne proces begynder, stopper dannelsen af olie i olivenen (lipogenese), så ved tilførelsen af vand til oliventræet sker der en stigning af vand i frugten. Dette kan gøre det vanskeligt at udvinde olien i møllen.

 

Vejrforhold

I dette tilfælde er betingelserne forskellige. Bortset fra vandtilførslen, enten ved kunstvanding eller regn, er de vigtigste betingelser følgende:

  • Fraværet af hård frost om vinteren og især sen forårsfrost. Sidstnævnte er det mest skadelige for produktionen, fordi de nye stængler, der er ansvarlige for den fremtidige høst, allerede er udviklet, og en sen frost ødelægger dem let.
  • Temperatur under blomstring. Oliventræet står i blomst midt i maj. For høje temperaturer får blomsterne til at tørre ud, og sådan reduceres mængden af fremtidige oliven markant.

 

Udsving i høst

Udsving i høst er et meget typisk fænomen i dyrkning af olivenlunde. Det spanske begreb "vecería" betegner den pause, som et oliventræ naturligt tager efter en stor frugtproduktion. Det vil sige, at en stor olivenhøst ét år normalt efterfølges af en lav produktion det næste, fordi oliventræet er udmattet.

Sådan kan "vecería" altså oversættes til udsving i høsten, der ét år er god, og det efterfølgende ikke.

 

Vi har altid troet, at udsvinget i høsten skyldtes traditionelle former for landbrug, hvor høsten blev udskudt for at opnå det højeste fedtudbytte, og denne forsinkelse betød, at oliventræet ikke kunne nå komme sig i tide. Dette kombineret med mangel på næringsstoffer til dannelsen af frugten, især fosfor.

Vi begyndte dog at tro, at udsvinget, selv om det er dæmpet med moderne landbrugsdrift, er forbundet med afgrøden.

 

Agronomisk pleje

I afsnittet her kigger vi på korrekt brug af gødning og pleje.
Det fortjener dog en særlig bemærkning om kontroversiel og mærkværdig beskæring.

Olivenbeskæring er altid et interessant emne at diskutere landmænd imellem, fordi det er så subjektivt.

Der er mange typer beskæring; kronedannende beskæring, vedligeholdelsesbeskæring, foryngelsesbeskæring og dybest set ethvert tillægsord, du kan komme i tanke om.

Beskæring er afgørende for at optimere alle de ressourcer, der leveres til olivenlunden i produktionen af oliven.

Det overordnede mål med beskæring er at skabe en velordnet, luftig trækrone, der modtager tilstrækkeligt sollys til den korrekte udvikling af det største antal frugter.

Strategierne og vejene til at nå dette mål findes i ethvert lærerhæfter, selvom kriterier og visioner gradvist forenes.